Sjællands længste badestrand kun 400 m fra campingpladsen

Vi elsker sol og sommer her på Hundige Strand Camping- vi har heldigvis masser af det!

Hundige Strand Camping ligger ud til Køge Bugt, med nem adgang til 8 km lang børnevenlig sandstrand og smuk natur. På Hundige Strand Camping er der mulighed for leje af SUP’s og sit-on-top kajakker.

Se mere om hvilke oplevelser Strandparken tilbyder, på Strandparkens hjemmeside.

Tag en tur på stranden, få pulsen helt ned og nyd solen. Strandparken summer af bier og græshopper og duften af stenkløver og hybenroser leder tankerne hen på barndommens somre.

Hos os bliver man lidt forelsket på ny i den danske sommer

Børn der leger, solskin og nærvær, dét er selve essensen af sommerferie. Hos Hundige Strand Camping er der mulighed for aktiviteter for børn i alle aldre – også for deres forældre og bedsteforældre – Vandsport, strand og lystbådehavn og et kæmpe naturområde lige på den anden side af vejen.

Danmarks ældste campingplads har i næsten 100 år dannet rammerne om camping og ferieoplevelser. Fra I kommer ind på pladsen og får indrettet jer på hyggeligste vis, er vi behjælpelige med at sikre jer et behageligt ophold fyldt med ferieoplevelser for hele familien.

Hos os er WIFI, bad-, toilet- og køkkenfaciliteter gratis, ligesom de udendørs gasgrill og opholdsstuen med vandrebibliotek frit kan benyttes. Børnene kan lege på legepladsen og hoppepuderne eller kigge på de sjove egern og feriekaninerne.

Vi tilbyder forskellige former for overnatning: 

  • Hytter – Vi tilbyder leje af hyggelige træhytter med egen terrasse. Alle vores hytter har køleskab og fryser, kogeplader og service samt puder og dyner. 
  • Campingvogn – Vi har plads til hele 100 campingvogne. Der er altid en hyggelig krog til dig og din familie
  • Autocamper – Vi har plads til 100 autocampere, og du har rig mulighed for både at tømme og påfylde frisk vand på din autocamper.
  • Telt – Vi har 30 teltpladser til dig, der ønsker en teltferie. Du kan naturligvis vælge at tilkøbe strøm
  • Shelter – Vi har 4 shelters til hver 2 personer til udlejning.

På Hundige Strand Camping får du:

  • Miniferie, 1 uge eller hele sommerferien – her er masser at opleve – Du kan ikke nå at opleve det hele! Men du er altid velkommen til at besøge os igen.
  • Bo på en centralt beliggende campingplads – en naturoase i byen ved stranden
  • Børnevenlig campingplads, med fred og ro, hygge og samvær.
  • Udlejning af SUP’s , sit-on-top-kajakker og cykler
  • Mini-golf
  • Direkte ved Køge Bugt med 8 km børnevenlig sandstrand og naturpark
  • Tæt ved lystbådehavn med stemning restauranter og ishus
  • Mange rekreative områder med vandre- og cykelstier
  • S-tog til København med ca. 20 minutter til centrum
  • Dagligvarebutik, bager, restauranter, grill i nærheden
  • Gåafstand til stort shoppingcenter med 110 butikker