Oplev sjælland

Daytrip.

Tæt på Sjællands længste strand

Hundige Strand Camping ligger ud til Køge Bugt, med nem adgang til 8 km lang børnevenlig sandstrand og smuk natur.

Kun 20 minutter fra København

Er man på Hundige Strand camping kan man nemt besøge København. Tag toget fra Hundige til København på kun 20 minutter

Familievenlig campingferie

Hos Hundige Strand Camping er der mulighed for aktiviteter for børn i alle aldre – også for deres forældre og bedsteforældre.

Skab minder

Daytrip på Sjælland

Sjælland har et væld af oplevelser der venter på jer. Bliv inspireret af listen nedenfor til jeres spændende dagstur mens i nyder jeres ferie hos Hundige Strand Camping.

Trelleborg Vikingeborg

“Besøg den 1045 år gamle vikingeborg bygget af Harald Blåtand, i Slagelse.”

Hvor: Trelleborg Alle 4 – 4200 Slagelse

Læs mere her

Sagnlandet Lejre

“Kultur- og naturoplevelser er ryggraden i Sagnlandet Lejres koncept og aktiviteter. Et besøg på Sagnlandet Lejre er en sanseoplevelse hvor både øjne, ører, næse, mund, hænder og fødder tilgodeses. Hvad enten man vælger en vandretur på egen hånd gennem Sagnlandet Lejres permanente rekonstruerede miljøer fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800årene, overværer en af sæsonprogrammets mange events, deltager i et undervisningstilbud eller investerer i en skræddersyet oplevelsestur for sin arbejdsplads – så indgår udfordringer til både hånd og hoved som et centralt element.”

Hvor: Slangeallen 2 – 4320 Lejre

Læs mere her

Geomuesum Faxe

“Østsjællands Museum er et statsanerkendt museum, der arbejder med nyere tids kulturhistorie og geologi.

Kalklandet er vores overordnede tema, som rummer den natur- og kulturhistorie, der findes i området, hvor kalken ligger tæt under overfladen. Inden for dette tema har koldkrigsfæstningen Stevnsfort, der ligger nedgravet i kalken, en fremtrædende plads.”

Hvor: Østervej 2b – 4640 Faxe

Læs mere her

Højerup Kirke

“Højerup Gamle Kirke ligger på den 30 m høje klint, der er udnævnt til UNESCO Verdensarv. Den blev indviet 1357, men havet undergravede klinten, og i 1928 styrtede koret i havet. Resten af kirken er sikret ved undermuring.”

Hvor: Højerup Bygade 37 – 4660 Store Heddinge

Læs mere her

BonBonland Forlystelsespark

“Henry Hundeprut byder velkommen i vores skønne park med masser af sjove forlystelser til både de store og de små.

Der er også en del forlystelser, som I kan prøve hele familien sammen. Prøv Nordens længste raftingbane; Bæver Rafting, Vandrotten eller måske Søløven.

Vi ses til den sjoveste dag i BonBon-Land.”

Hvor: Gartnervej 2 – 4680 Holmegård

Læs mere her

Holmegaards Glasværk

“Fra levende glaspustere til internationale særudstillinger i verdensklasse. Fra 42.000 stykker Holmegaard-glas til 6.000 stykker Kähler-keramik. Fra kunsthåndværkere til designere. Og fra arkæologi til kreativitet. Oplev seks faste udstillinger og to skiftende særudstillinger på Holmegaard Værk.”

Hvor: Glasværksvej 55- 4684 Holmegaard

Læs mere her

Oplevelsescenter Nyvang

“I Oplevelsescenter Nyvang oplever I livet og hverdagen i en landsby og en lille stationsby i midten af 1900-tallet. Træd ind i en tidslomme, hvor over 30 frivillige dagligt står klar til at formidle tiden 1930 til 1959.

Tag en tur med Rutebilen. Gør en god handel i Brugsen. Få lidt til den søde tand hos Bageren. Tal med sygeplejerskerne, postbudet eller landbetjenten. Besøg Husmandsstedet, Zoneredningsstationen eller et af vores mange andre huse og butikker.
Kort sagt: der er altid noget at opleve på Oplevelsescenter Nyvang”

Hvor: Nyvangs Alle 4 – 4300 Holbæk

Læs mere her

Sommerland Sjælland Forlystelsespark

“Tag familien med på bade- skov og sjovtur. Lad stress og jag blive hjemme og nyd en dejlig dag i Sommerland Sjælland med mere end 60 forlystelser og aktiviteter, gode spisesteder og grønne oaser, hvor I kan slappe af og hygge jer sammen.”

Hvor: Gl. Nykøbingvej 169 – 4572 Nørre Asmindrup

Læs mere her

Stevns Klint Experience

“Tag på en uforglemmelig vandretur langs Stevns Klint, få skridt fra Stevns Klint Experience. Trampestien fører jer gennem Stevns smukke natur, langs klinten med udsigt udover Østersøen. Undervejs oplever I de 9 perler – unikke naturoplevelser, der bare venter på at blive udforsket.

Hvor: Boelsdalsvej 14 – 4673 Rødvig

Læs mere her

Stevnsfortet

“Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år holdt man her øje med fjenden.

Ethvert besøg på fortet er en ny og særlig oplevelse. I selskab med en af museets engagerede guider får du nærværende og levende fortællinger om Den Kolde Krig i en unik og autentisk ramme. Hvis du ønsker at opleve det underjordiske fort, er det kun muligt på vores guidede ture i undergrunden.”

Hvor: Korsnæbsvej 60 – 4673 Rødvig

Læs mere her

Skovtårnet

“Oplev suget i maven. Over Skovtårnets arkitektur, den sydsjællandske natur og den storslåede udsigt fra toppen af Skovtårnet højt over træernes kroner. For her – midt i Gisselfelds skove – får du en sanselig oplevelse, fra første gang du ser det 45 meter høje skovtårn, til du står i udkigstårnets top og ser ud over det sydsjællandske landskab. Med sine 45 meter, er Skovtårnet det højeste udsigtstårn Sjælland og hele Skandinavien har at byde på. “

Hvor: Hestehavevej 14 – 4683 Rønnede

Læs mere her

Camp Adventure

“Har du nogensinde drømt om at svæve under trætoppene? Det kan du i Danmarks største klatrepark på Sjælland. Mellem træerne i den smukke sjællandske bøgeskov snor 12 forskellige klatrebaner sig i forskellige højder og sværhedsgrader for både begyndere og erfarne klatrere. “

Hvor: Hestehavevej 14 – 4683 Rønnede

Læs mere her

Glade gæster der kommer igen

Hør direkte fra vores mange glade gæster.

Spændende oplevlser

Et utal af spændende oplevelser venter tæt på campingpladsen.

Hos Hundige Strand Camping er der ikke langt til spændende oplevelser i nærheden, i København og flere steder på Sjælland. Oplev bl.a. Sjællands nok bedste og længste strand, eller tag på en bytur ind til København.

Sjællands længste badestrand

Hundige Strand Camping ligger ud til Køge Bugt, med nem adgang til 8 km lang børnevenlig sandstrand og smuk natur.

Restauranter i nærheden

Få kulinariske oplevelser i nærområdet. Besøg bl.a. Køge Bugt Kro, Chengs Køkken eller Restaurant Fregatten i Greve Marina.

Shoppingcentret WAVES

110 butikker, masser af lækre spisesteder for hele familien, shopping alle ugens dage og altid gratis parkering. Læs mere om WAVES her.

Greve Marina

På havnen findes lækre restauranter og isbutikken mm. Det er helt sikkert en tur værd, og det er en hyggelig gå- eller cykeltur dertil.

Nem offentlig transport

Bus, tog og metro – der er mange måder at komme nemt og trygt rundt på Sjælland. Her er alt hvad du behøver vide om offentlig transport i og omkring København.

København

Campingpladsens unikke placering gør at transport til København er let som ingenting. Fra campingpladsen er der 25 minutters kørsel til det centrale København.

Roskilde

I Roskilde finder I flere seværdigheder som er et besøg værd. Blandt andre er især Domkirken, Vikingeskibsmuseet og meget mere.

Greve/Hundige

Hundige er en by, som tilhører Greve Kommune. I kommunen og omegn er der en masse ting, at se og lave, som blandt andet at se og bade i den berømte kalkgrav.